Undgå generende perioder med hundesterilisation
Har du erhvervet dig en tæve, men ønsker du ikke hvalpe, så vil de 2 årlige løbetider á ca. 3 uger højst sandsynligt komme til at være til væsentlig gene. Du kan i de perioder ikke gå til hundetræning, deltage i udstillinger eller blot lade hunden løbe frit ved stranden. Enhver hanhund indenfor 3 km vil uigenkaldeligt straks opspore lugten og instinktivt forsøge parring.
Hvis du ønsker at undgå dette, så kan du med fordel få din hund steriliseret – og det kan vi hjælpe med her på Tvingstrup Dyreklinik i Horsens. Her tilbyder vi sterilisering af hunde for mange hundeejere her i byen, samt Skanderborg, Odder, Juelsminde og omegn.
Fordele ved sterilisation af hund
Sterilisering af hund er en operation, hvor livmoder og æggestokke fjernes. Herefter vil tæven ikke komme i løbetid og kan således ikke få hvalpe. Ligeledes undgår man falsk graviditet med redebygning og mælkedannelse. Dertil forhindrer man med sterilisering af hunde livmoderbetændelse, der opstår hos mange ældre hunde og oftest er operationskrævende, samt æggestokkræft. Ved tidlig sterilisation af hunde inden 2. løbetid nedsættes risikoen for mælkekirtelkræft væsentligt. Hos ikke-steriliserede tæver er denne risiko 24 - 26%!