Vaccination

• Stivkrampe (tetanus)
• Influenza
• Herpes (virusabort)
• Kværke

​

Stivkrampe (tetanus)

Stivkrampe skyldes en bakterie, som er helt almindelig i jord og gødning. Derfor kan sygdommen også ramme heste, som går hjemme og aldrig har kontakt til andre dyr. Heste er meget følsomme for stivkrampe. Således er de f.eks. 600 X så følsomme som hunde. Sygdommen opstår typisk, når stivkrampebakterien får lov at vokse i sår. Det kan være fra skader, hovbylder, ormesår i tarmkanalen o. lign. Når bakterien vokser, danner den et stærkt giftstof (faktisk en af de stærkeste gifte man kender til!). Stivkrampegiften når fra såret frem til centralnervesystemet ved at sive langs med nervebanerne.
I svære tilfælde udvikler sygdommen sig hurtigt med døden til følge i løbet af 1 - 2 døgn. I lettere tilfælde kan hesten restituere sig men efter et langt og besværligt sygdomsforløb.
Stivkrampevacciner er generelt meget stærke vacciner, der yder en effektiv beskyttelse mod sygdom.
De fleste får i dag deres heste vaccineret mod stivkrampe, hvilket har nedbragt sygdomshyppigheden væsentligt - heldigvis!

Vaccinationsprogram for stivkrampe

Som regel anvendes en kombinationsvaccine mod stivkrampe og influenza. Føllet kan vaccineres fra 5-6 måneders alderen (hvor antistofferne fra moderen er nedbrudt!).
Drægtige hopper vaccineres med fordel 1-2 måneder inden foling, for at danne optimal mængde antistoffer i råmælken.
Heste vaccineres 2 X med et interval på 3 uger til 3 måneder. Herefter vaccineres årligt - dog hvis influenza-vaccination skønnes unødvendig (heste som ikke sammenblandes med andre) kan stivkrampe-vaccination anvendes hvert 2. år.

​

Influenza

Ligesom hos mennesker er influenza en meget smitsom sygdom. Før vaccination blev almindelig, gennemløb der i landet store epidemier, som lukkede rideskoler og aflyste stævner.
Heste, som har influenza, udskiller meget virus, der med luften og ved "mule til mule" kontakt spredes til andre heste. En del af smitten til andre heste sker inden, hesten viser tegn på sygdom.
Følgevirkningerne af influenza kan være alvorlige, især hvis en hest tages for tidligt i brug efter overstået sygdom. Man kan da se varig skade på lunge- og hjertefunktion.

Vaccinationsprogram for influenza

Føllet kan vaccineres efter 5 - 6 måneders alderen.
For heste/ponyer, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:
Der basisvaccineres 2 X med et interval på 3 uger til 3 måneder, og efter 6 måneder (+/- 3 uger) genvaccineres hesten. Herefter opfølges vaccinen årligt.
Heste skal som hovedregel vaccineres med højst 365 dages mellemrum. Hvis man starter internationale stævner, må vaccinationsintervallet ikke overstige ½ år. Det skyldes, at vaccinen ikke dækker særlig godt, hvis der er gået mere end 6 - 8 måneder siden sidste vaccination.

Mere information om dette kan findes på Dansk Rideforbunds hjemmeside.

Herpesvirus (virusabort)

Der er flere forskellige symptomer forbundet med herpesvirus-infektioner hos heste. Mest almindelig er det en luftvejsinfektion især hos ungheste. Efter udbrud af luftvejsinfektionen kan følge abort hos drægtige hopper ofte 2 - 8 uger efter udbruddet. Hopperne er symptomløse udover aborten. Abort kan kun forekomme hos hopper, som på smittetidspunktet var mere end 5 måneder henne i drægtigheden. Der er altså ingen fare hos nyligt bedækkede hopper. Er hopperne tæt på foling kan føllet fødes levende, men svækket.
Endelig kan enkelte heste pådrage sig lammelse af bagparten evt. med døden til følge.

Vaccinationsprogram for herpes

Det kan være en ide at vaccinere især ungheste for at undgå den til tider langvarif luftvejsinfektion. Der skal basisvaccineres 2 X med 4 ugers mellemrum efterfulgt af årlige revaccinationer - helst halvårlige hos ungheste. Drægtige hopper vaccineres i den følsomme periode. Vaccinen er kun dækkende i 2 måneder ved modvirkning af abort. Derfor vaccineres i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned.

Kværke

Kværke er en smitsom bakteriel infektion forårsaget af Strepococcus Equi. Det er en luftvejsinfektion, som især giver voldsom hævelse i svælget med efterfølgende reaktion og abcess-dannelse i de lokale lymfeknuder. Der er høj feber og svækket almenbefindende.
Mange heste kommer sig ved behandling og vil herefter have en immunitet på ca. 3 år, hvor gensmitte ikke forekommer. For enkelte heste vil sygdommen have dødelig udgang. Der er nu kommet en vaccine på markedet til forebyggelse. Den anvendes til heste, der er i risiko for smitte.
Ved sygdom behandles med antibiotika.

Vaccinationsprogram for kværke

Føl kan vaccineres fra 4 måneders alderen. Drægtige og diegivende bør ikke vaccineres (vaccinen er en levende svækket vaccine). Der basisvaccineres 2 X med 4 ugers mellemrum. Derefter hver 3. måned ved højrisikogrupper og hver 6. måned ved medium-risikogrupper. Vaccinen er først virksom efter basisvaccinationen.
Der vaccineres i mundslimhinden, hvor der efterfølgende kan ses en lille knude, som forsvinder efter få dage.
Der kan ikke behandles med antibiotika i ugen efter vaccinationen uden tab af vaccine-effekt.