På Tvingstrup Dyreklinik har vi udstyr til at udføre ultralydsscanninger. Vi har en af de nyeste scannere på markedet, og har derfor mulighed for at lave meget detaljerede scanninger.
Ultralydsscanning udføres ofte, hvis der er mistanke om forandringer i de indre organer - f.eks. lever eller nyrer - eller væske i bughulen. Vi har med vores in-house scanner mulighed for at foretage undersøgelsen med det samme og kan desuden sammenholde vores scanninger med andre diagnostiske undersøgelser samme dag.
Drægtighedsscanninger
Udover scanninger i forbindelse med sygdom, laver vi også ultralydsscanninger for at afgøre, hvorvidt et dyr er drægtigt eller ej. Desuden kan vi ved scanning aldersbestemme fostre hos hunde, og dermed sætte en meget nøjagtigt fødselsdato.