Mange mennesker vælger at lade sin hest forsikre på samme måde som en bil. Ofte repræsenterer hesten en væsentlig værdi. Ved forsikring skal hesten underkastes en undersøgelse, der oftest foretages af en dyrlæge. Undersøgelsen kan være forskellig i omfang afhængig af forsikringssummens størrelse.
Mindst foretages en generel klinisk undersøgelse.
Man kan vælge mellem flere forsikringstyper:
Livsforsikring
Uanvendeligsforsikring
Sygeforsikring
Undersøgelse til handel og forsikring
Undersøgelser af heste til handel og forsikring er dagligt arbejde for dyrlægerne tilknyttet Tvingstrup Dyreklinik.
Undersøgelserne omfatter rutinemæssigt en omhyggelig klinisk undersøgelse af hesten både i hvile og i bevægelse. Der laves bøjeprøver, hvor de lednære strukturer belastes, hvilket bevirker, at lavgradige svært erkendelige haltheder bliver synlige. Vi vil helst se hesten både på fast og blød bund, samt i longe.
Som en udvidet undersøgelse kan vi tilbyde at vurdere hesten til det brug, hvortil den ønskes anvendt. Her skal vi se hesten gå dressur med rytter, springe med eller uden rytter o. lign.
Der udfyldes en attest på den kliniske undersøgelse. Ofte bruger vi her den blå attest (udstedt af Landskontoret for Hest, Den Danske Dyrlægeforening), som ligeledes kan anvendes til forsikring. Forsikring skal i stort set alle selskaber foretages indenfor 14 dage efter undersøgelsen.