Tandbehandling

Hestens tænder har meget stor betydning dels for hestens evne til at optage foder, dels for dens accept af biddet. Det er væsentligt jævnligt at checke og justere tænderne. Men det skal gøres korrekt. Rigtig tandbehandling sparer mange problemer. Pas godt på overbehandling i form af f. eks. overdreven motorraspning, hvor tandens tyggeflade mister alle sine naturlige folder.​

Alment om tænder - tandskifte

Her ses henholdsvis hestens kindtænder og fortænder i undermunden. De farvede tænder er blivende tænder, som har efterfulgt mælketænder. I undermunden er således i alt skiftet 12 tænder (6 fortænder og 6 kindtænder)

I overmunden er tandskiftet som i undermunden.

Ved 2½ år skiftes de forreste kindetænder og de inderste fortænder (de pink malede tænder)
Ved 3½ år skiftes de tyrkis malede tænder og ved 4½ år de gule fortænder.

De blivende tænder (markeret 4-6), som ikke har mælketænder som forløbere bryder frem mellem 1-4 års alderen.

Hingstetanden (hjørnetanden), som ses i laderne på det øverste kranie, findes foruden hos hingste og vallakker også hos ca. 25% af hopperne.
I undermunden sidder de langt fremme mod fortænderne, mens de i overmunden er placeret længere tilbage. Disse tænder giver sjældent anledning til problemer.

Symptomer ved tandproblemer

Gener fra munden giver ofte symptomer i forbindelse med foderoptagelse evt. vægttab og ved pålæggelse af bid.
En eller flere af følgende symptomer kan ofte være til stede:

  • Savlen
  • Tyggebesvær
  • Vægttab
  • Dårlig ånde
  • Taber foder ud af munden
  • Vil ikke gå til biddet
  • Skæv hovedholdning
  • Går med åben mund, tungeudrækning
  • Går uensartet på de to volter

Tandspidser

Hestens tænder vokser hele livet. Derudover mødes under- og overmundens tænder ikke på hele slibefladen, idet der er længere mellem de øverste kæbegrene end mellem de underste. Herved dannes tandspidser på overmundens kindtænder på ydersiden og på under-mundens på indersiden. Ofte er spidserne skarpe og kan medføre sår i kinden og på tungen med at forventligt ubehag hos hesten til følge.

Tandspidserne kan raspes med forskellige håndraspe eller med motoriseret rasp. Læg mærke til billedet i det almene afsnit. Her kan ses, hvor ujævn og foldet slibefladen normalt er på kindtænder hos en hest. Den ujævne struktur er nødvendig for at kunne formale grovfoder (græs, plantedele, hø), som er hestens naturlige fødeemner. Vi bruger motoriseret rasp, hvis påkrævet.

Tandspidser ses tydeligt på de bageste kindtænder.

Tandkroge

Tandkroge dannes jævnligt på de to første kindtænder i overmunden og på de to bageste i undermunden.Det er vigtigt, at fjerne tandkrogene ved tandbehandlingen. Ved små kroge kan de raspes væk, men ved større kroge bruges specielle instrumenter. Proceduren foretages under stående bedøvelse.

Tandkapper

Tandkapper kan opstå i forbindelse med, at kindtændernes mælketænder skiftes. Her kan den afstødte mælketand undtagelsesvis blive hængende på den blivende tand, som kommer op nedenunder. Mælketanden vil skære ned i gummerne specielt ved tygning - derfor vil hesten oftest miste ædelysten, især ved indtagelse af kraftfoder. Tandkapper fjernes under stående bedøvelse med en tang.

Ulvetænder

Ulvetænder kan bryde frem foran kindtænderne i overmunden og meget sjældent i undermunden. Det sker ved 8 - 9 måneders alderen. Ulvetanden er et levn fra fortidshesten og er meget mindre end de øvrige kindtænder.

Der kan være ulvetænder i begge sider eller eventuelt kun i den ene side. Hvis ulvetanden sidder for langt fra de øvrige kindtænder (som på billede nr. 2), kan den give problemer, når der er bid i munden. I så fald bør ulvetanden fjernes. Det gør vi med specielt indrettede instrumenter på stående beroliget hest.

Det siger vores kunder​

Se mange flere anmeldelser på Google

​​Er altid super glad og tilfreds med meget søde og meget kompetente dyrlæger samt assistenter.

​​

Deres nye Scanner er helt fantastisk og man kan scanne drægtige tæver allerede på dag 18 og men kan se meget mere end man kunne med de gamle scannere. DET ER SÅ VILDT !!

Lisa, ejer til Dobbermann 3 år

Jeg har haft en rigtig go oplevelse. Da min kat Duffi, begyndte at humpe og trække det ene ben op hele tiden, hun fik konstateret gigt, og skulle skifte foder og ha kosttilskud, og jeg vil bare sige, at vis man elsker dine dyr og vil dem det bedste, så lyt til det, når dyrlægen siger i skal skifte foder, Duffi har ingen gener haft siden hun skiftede foder.

Tak Tvingstrup.

Susanne, ejer af fire katte

​Super behandling vær gang, er kommet der både med katte og vores hund.

Få altid super god behandling og alle aftaler bliver altid overholdt.​

Rene, ejer af både hund og kat

​​Min chihuahua blev i dag tilset af en rigtig sød og omsorgsfuld kvindelig dyrlæge, hun tog sig tid og det var på mine og hundens præmisser. Tusind tak for god behandling.

Sara, ejer af Chihuahua 8 år

Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af over 240 anmeldelser på Google

Kontakt os

TVINGSTRUP DYREKLINIK A/S

Gl. Århusvej 18, 8700 Horsens

Telefon: 75 66 72 00

E-mail: tv@tdkl.dk

Online booking: Bestil tid