Flåter (tæger)
Hvad er flåter
Flåter er hverken insekter eller, som de fejlagtigt benævnes, tæger. Det er en blodmide, der er i familie med edderkopperne. Den er mest almindelige er skovflåten, Ixodes ricinus, der er hyppigt forekommende hos både hunde og katte. Flåterne er især aktive i sommerhalvåret, men ved milde vintre kan flåtangreb forekomme hele året.
Flåten findes især i tættere bevoksninger, skove eller enge. For dyr og mennesker skyldes frygten for det lille dyr nødvendigheden i at suge blod fra en varmblodet vært for at kunne gennemføre formering. Flåten har 3 livsstadier: larve, nymfe og voksen. Udviklingen fra æg til voksen tager 3 år. Den voksne hunflåt er den, som flest mennesker genkender, idet den stor og blodfyldt kan sidde på huden. Den har en størrelse helt op på 1 cm.
Den sidder og suger blod i 5 - 6 dage, hvorefter den falder af og indeholder tusindvis af æg. I æggene udvikles larver, der straks efter ægklækningen finder et dyr at suge blod på - ofte små gnavere som mus. Larven falder af og udvikler sig til en nymfe. Denne vælger ofte et lidt større pattedyr at suge blod på såsom hund, kat, rådyr eller evt. menneske. Nymfen er lille og ofte svær at se i en tæt dyrepels.
Hvad gør man, når en flåt har sat sig fast
Den bedste måde at fjerne flåter på er at anvende en flåt-tang, der kan købes på apoteker og hos dyrlæger. Med flåttangen gribes om flåten så langt nede ved huden som muligt, hvorefter flåten trækkes af. Bliver munddelene siddende fjernes de på samme måde.
Pas på ikke at klemme flåten. Det vil ofte få den til at "kaste op" og herved udskille eventuelle virus og bakterier til værtens blodbane.
Derfor skal man også være varsom med at fjerne flåter med fingrene. Det kræver i hvert fald ret lange negle!
Glem alt om gamle husråd, hvor flåten smørres ind i fedt, olie eller tandpasta for at slippe. Den når bare at overføre bakterier, inden den falder af.
Risikoen ved flåtbid bl.a. Borrelia, Erlichia
1. Lokal hudbetændelse. Forekommer f.eks hvis munddele bliver siddende.
2. Overførsel af farlige sygdomme. Her er frygt begrundet. 24 timer efter at skovflåten har bidt sig fast (alle stadier!), vil eventuelle bakterier vandre fra skovflåtens spytkirtler over i værtens blod og give sygdom.
Det skønnes at op mod 1/3 af flåter i Danmark indeholder den farlige Borreliabakterie. Der er påvist antistoffer hos ca. 20% af hundene, som således på et tidspunkt har været smittede.
Behandlingskrævende symptomer ved flåtbid
Opstår hævelse, rødme eller smerte efter et flåtbid er det vigtigt at søge dyrlæge for at få iværksat en antibiotika-behandling.
Borreliose: Hos hunde ses især ledbetændelse med halthed og influenzalignende symptomer med feber. Hvis sygdommen ikke behandles i tide, kan den antage en kronisk form.
Hos mennesker kan der være meget alvorlige følger med lammelse, meningitis og hjerteproblemer.
Erlichia: Giver stort set samme symptomer som Borrelia
Rickettsia: Påvist på Bornholm og i Sverige. Det skal man være opmærksom på, hvis man har været på ferie eller jagt de pågældende steder. Hos mennesker har man set pludselige dødsfald, som følge af hjerteforstyrrelser.
Forebyggelse af flåt-angreb
Det er en god idé at forebygge flåtbid, fordi følgerne kan være så alvorlige. Man bør gennemgå hundens hud (og sin egen!) mindst 1 gang i døgnet for flåter, hvis man har været ude i naturen. Flåter bør fjernes uden ophold og det pågældende område holdes under observation for symptomer. Ved henvendelse i klinikkens åbningstid vil vores sygeplejersker kunne råde vedrørende det bedst egnede forebyggende middel til præcis din hund.