Løbetider hos tæver

Når man første gang anskaffer sig en hunhund, kan det være vanskeligt at holde styr på, hvornår løbetiderne normalt plejer at starte, hvor længe der går imellem dem og hvor længe de normalt varer. Spørgsmålene kan være mange og hvor finder man svarene på det?

I det følgende, vil nogle af de mange spørgsmål forsøges besvaret og hvis ikke alle spørgsmål bliver besvaret i denne tekst, er man altid velkommen til at kontakte klinikken for at få gode råd og vejledning.

Tævens første løbetid

Tæver får oftest deres første løbetid, når de er mellem ½-1 år gamle, men tidspunktet kan variere meget og det er rapporteret, at hunhunden er op til 1½ år inden første løbetid kommer.
Den første løbetid betyder, at hunden nu er kønsmoden og har mulighed for at få hvalpe. Selvom muligheden for at blive drægtig er til stede på dette tidspunkt, anbefales det at man venter med at parre tæven til den er minimum et par år gammel, men dette afhænger både af hundens udvikling, racen mm.

Løbetidernes intervaller

Løbetider kommer oftest med et halvt års mellemrum, dvs. to gange årligt. Også her kan der være en individuel variation og der er rapporteret om intervaller op mod 12 måneder. Går der længere tid end 12 måneder mellem tævens løbetider, klassificeres dette som et sygdomstegn og man anbefaler derfor at kontakte dyrlægen. I modsætning til kvinder, kommer tæver ikke i overgangsalderen, og de vil derfor komme i løbetid hele deres liv.

Løbetidernes varighed

Løbetider varer ca. 2-3 uger, og det første man kan se, er at hundens skede hæver op og derefter ses der blødning herfra. Det er ikke unormalt at tævens første eller anden løbetid varer længere tid end normale løbetider, men er den væsentlig forlænget, bør man kontakte dyrlægen.

Sterilisation

Har man ikke et ønske om at få hvalpe på sin hund, er det en god ide at få hunden steriliseret. Det anbefales, at man får dette gjort mellem første og anden løbetid. Der kan læses mere om sterilisation af hunde i underkategorien ”sterilisation” under hund. Her kan man blandt andet læse om fordelene ved sterilisation, samt hvordan det praktisk foregår, hvis man ønsker at få sin hund steriliseret.

Falsk drægtighed Livmoderbetændelse

Intakte tæver har risiko for at blive falsk drægtige. Falsk drægtighed er en tilstand, hvor tæven tror hun har, eller skal have, hvalpe. Hun begynder derfor at bygge rede og eventuelt danne mælk og få mælk i mælkelisterne. Denne tilstand ses oftest ca. 6-8 uger efter løbetiden og oftest forsvinder den spontant igen. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at medicinere hunden for at tilstanden ophører. Hvis tæven rammes gentagne gange af falsk drægtighed, anbefales det at sterilisere hunden.

Livmoderbetændelse

Tæver som ikke steriliseres, er også i risikogruppen for at udvikle livmoderbetændelse. Dette ses dog hyppigst på hunde over 5 år og er en akut og alvorlig tilstand, som ofte kræve at hunden hurtigt tilses af en dyrlæge.

Det siger vores kunder​

Se mange flere anmeldelser på Google

​​Er altid super glad og tilfreds med meget søde og meget kompetente dyrlæger samt assistenter.

​​

Deres nye Scanner er helt fantastisk og man kan scanne drægtige tæver allerede på dag 18 og men kan se meget mere end man kunne med de gamle scannere. DET ER SÅ VILDT !!

Lisa, ejer til Dobbermann 3 år

Jeg har haft en rigtig go oplevelse. Da min kat Duffi, begyndte at humpe og trække det ene ben op hele tiden, hun fik konstateret gigt, og skulle skifte foder og ha kosttilskud, og jeg vil bare sige, at vis man elsker dine dyr og vil dem det bedste, så lyt til det, når dyrlægen siger i skal skifte foder, Duffi har ingen gener haft siden hun skiftede foder.

Tak Tvingstrup.

Susanne, ejer af fire katte

​Super behandling vær gang, er kommet der både med katte og vores hund.

Få altid super god behandling og alle aftaler bliver altid overholdt.​

Rene, ejer af både hund og kat

​​Min chihuahua blev i dag tilset af en rigtig sød og omsorgsfuld kvindelig dyrlæge, hun tog sig tid og det var på mine og hundens præmisser. Tusind tak for god behandling.

Sara, ejer af Chihuahua 8 år

Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af over 240 anmeldelser på Google

Kontakt os

TVINGSTRUP DYREKLINIK A/S

Gl. Århusvej 18, 8700 Horsens

Telefon: 75 66 72 00

E-mail: tv@tdkl.dk

Online booking: Bestil tid