2. Bændelorm fra byttedyr (Taenia spp.)
Forekommer hos hund, der spiser byttedyr, hvor bændelormelarver kan ligge i muskulaturen. Så det er især jagthunde, som kan inficeres. Symptomerne er også her hvide bændelormeled i pels eller afføring.
3. Rævens bændelorm (Echinococcus multilocularis.)
Rævens bændelorm er små bændelorm, som findes i rævens eller hundens tarm. Mellemværten er her byttedyr som f.eks. mus. Rævens bændelormen giver sjældent anledning til sygdom hos værtsdyret. Til gengæld giver parasitten svære symptomer hos mellemværten.
Hvis et menneske optræder som mellemvært efter at have optaget æg fra naturen (f.eks. uskyllede grønsager), kan det udvikles cyster især i leveren, som kan være dødelige.
Sygdommen er meget lang tid undervejs, i de fleste tilfælde går der mellem 5 og 15 år fra man bliver smittet til symptomerne viser sig.
Parasittens livscyklus
Rævens Dværgbændelorm behøver to værter for at gennemfører sin livscyklus: En hovedvært og en mellemvært. Det voksne stadium af dværgbændelormen er 1-3mm lang og findes i tarmen hos hovedværten, som primært er ræv, men også hund og i sjældne tilfælde kat og mårhund. Her kan den findes i tusindvis uden at værtsdyret påvirkes af dem. Dværgbændelormens æg udskilles via hovedværtens afføring og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver) klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv.
Det kan overvejes, at behandle sin hund for bændelorm, hvis man har været på ferie i risikoområder, hvor hunden færdedes i naturen.
Ved indrejse til visse lande som fx. Norge, er det et krav, at hunden behandles umiddelbart inden indrejse for at undgå spredning til disse lande.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Fund af rævens dværgbændelorm er anmeldepligtig i henhold til lov om hold af dyr.
Diagnosen stilles af et laboratorium på begrund af undersøgelse af afføring fra inficerede dyr, og infektion af dyr kan effektivt behandles med ormemiddel der indeholder praziquantel.
- Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:
- At hunde, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormehehandles regelmæssigt hver 4. uge.
- At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.
- At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles et til to dage inden hjemrejsen.
- Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.
- Vask din hund når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.
Derudover er det vigtigt med en god hygiejne, da infektionen som omtalt smitter gennem afføring - både ved håndtering af dyr, og hvis man arbejder med jord eller spiser grønt, frugt eller bær, der kan have været i berøring afføring.
Hjerteorm
I flere år har fransk hjerteorm været i udbredt i Nordsjælland med udgangspunkt i Bernstorffsparken. Men i de senere år er der fundet enkelte tilfælde flere steder i landet bl. a. i Århus-området. Hjerteormen har hunden og ræven som hovedvært og især snegle som mellemvært. En hund inficeres således ved at spise snegle, som indeholder hjerteormelarver. Sneglen inficeres via afføring fra ræv eller hund.
Inficeres hunden med hjerteorm, bliver den alvorligt syg med hoste/vejr-trækningsbesvær, ophørt ædelyst og vægttab. Behandles hunden ikke i tide, kan det medføre døden. Ved mistanke f. eks. ved længerevarende hoste især hos unghunde, skal dyrlægen kontaktes. Diagnosen stilles ved flere afføringsprøver og evt. røntgen.
Tænk især på hjerteorm efter ture med hunden i det Nordsjællandske område.