Optimalt indhold
En anden af de kostbare processer i fremstillingen af gode fodertyper er, at man efter en sammenblanding af råvarerne trækker overskud af næringsstoffer ud af foderet igen. Formålet er, at få foderet til at indeholde de optimale mængder næringsstoffer. For høje mængder af visse stoffer i lang tid er nemlig ofte lige så skadeligt som for små mængder. Ingen billigproducenter har økonomisk mulighed for denne proces.
Fodring af hvalpen
Korrekt fodring i vækstperioden er meget vigtig. Her dannes grundlaget for livet senere hen - og her kan opstå skavanker, som kan være livsvarige og endda livstruende. Vækst er resultatet af samspil mellem næringsstoffer, arveanlæg og miljø. Fodring og miljø er de faktorer, vi kan have indflydelse på. Et forkert sammensat foder kan hæmme optimal vækst. De fleste ved at hvalpe har brug for flere kalorier og mere kalcium end voksne hunde. Men de færreste er klar over, at for meget af de to dele kan forvolde skade.
For mange kalorier kan medvirke til for høj væksthastighed, hvilket medfører forkert knogleudvikling. Tilsætning af kalk til et i forvejen afbalanceret foder resulterer i deforme led og knogler. Væksten skal foregå med en hastighed, hvor hvalpen kan få optimalt udbytte af arveligt potentiale. En langsom og afbalanceret vækst hos hvalpen giver en lige så stor hund som ved kraftigere fodring, men med langt mindre risiko for knogle- og ledproblemer.
Da vækstraten hos små og store hunderacer følger hvert sit mønster, skal disse fodres forskelligt.
De store hunderacer, som ved voksenalder, vejer over 20 - 25 kg har specielle behov for knoglevækst. Vi anbefaler foder, som er udformet til at tilgodese dette, og hvor der er sket afprøvning via fodringsforsøg på hunde, med et efterfølgende dokumenteret resultat. Mange af disse racer er meget disponeret for ledproblemer, så det gælder om at fodre med et kvalitetsfoder, og undgå for megen eksperimenteren. Det giver desværre alt for mange aflivninger i en alt for tidlig alder.
Store racer skal fodres på hvalpefoder indtil ca. 1½ år.
Små hunderacer skal fodres med et lidt anderledes sammensat foder. Hvalpefoder til disse skal anvendes indtil ca. 10 måneder.
Spørg endelig vores dyrlæger eller veterinærsygeplejersker til råds.
Fodring med BARF – Bone And Raw Food
Princippet med BARF-fodring er at efterligne den diet, som ulve og vilde katte lever af for at skabe et foder, der er så naturligt som muligt. Der er nogle dyr, som ikke fungerer på kommercielt foder, og som mirakuløst får det bedre på BARF uden, at man videnskabeligt kan finde nogen årsag til forbedringen. Dog kan der være ernæringsmæssige problemer forbundet med fodring med BARF, og et sådant foderskift bør overvejes nøje, eventuelt i samarbejde med en dyrlæge.
For selvom et foder er ”naturligt”, er det ikke nødvendigvis sammensat med henblik på at give dyret et langt, sundt liv og en god alderdom. I naturen gælder det om, at dyret overlever længe nok til at nå at formere sig, og det er bl.a. vist at Europæiske ulve lider af iodmangel.
Dyr i naturen svinger tit også mere i vægt (hvilket er naturligt men usundt), da de bliver nødt til at spise, når de har tilgang til føde, for at kunne overleve sult og kolde perioder (hvilket kæledyr ikke udsættes for).
Alt i alt lever vores kæledyr under helt andre forhold end vilde dyr gør, hvilket sætter nogle andre krav til fodring.
BARF er baseret på råt kød, organer og knogler (f.eks. fra hest, kanin, kalv, kylling, vildt m.m., dog ikke svin). Det er altafgørende med en meget god hygiejne, da der kan være risiko for infektion ved fodring med råt kød. Af infektioner kan nævnes virus (Aujetzky), bakterier (Salmonella, Listeria, Clostridier m.fl.), protozoer (Toxoplasmosis, Neospora m.fl.) og parasitter (Ascariasis, Trichinosis m.fl.). Derudover er der risiko for forstoppelse, pga. ufordøjelige knoglerester i tarmen.
Fodring med knogler giver meget nemt en alt for stor calciumtildeling, og en for stor mængde calcium og fosfor medfører sekundær mangel på kobber og zink, hvilket øger risikoen for urinvejssten og hudproblemer. Fodring med hals kan også give problemer fordi skjoldbruskkirtlen ofte følger med; skjoldbruskkirtelhormon inaktiveres ikke i maven og kan give ubalance i hormonsystemet.
De animalske dele af foderet suppleres til tider med frugt og grønt. Her skal man være opmærksom på fødeemner, der kan være giftige for dyret: Avocado, aubergine, grapefrugt, vindruer/rosiner, løg/hvidløg, chokolade, macadamianødder m.m.
Nogle almindelige misforståelser er, at et ”naturligt” tilskud af alger tilfører dyret iod, og at ”naturligt” jord tilfører mineraler. Ingen af delene er rigtige.
Undersøgelse har vist at op til 70% af hunde, der fodres med BARF, lider af mangel på iod, zink, kobber og mangan; og mange af disse hunde lider derudover af mangel på Vit. A og Vit. D.
Katte, der fodres med BARF, kan risikere at komme til at mangle Vit. A.
Især Vit. D er vigtig, da det påvirker optagelsen af calcium og fosfat over tarmen, hvilket er altafgørende for at opretholde sunde og stærke knogler.
Hvis dyret fodres med BARF anbefales det, at man løbende monitorerer vitamin, mineral og stofskiftestatus for at undgå helbredsproblemer. Dette kan gøres ved at tage en blodprøve og sende den til undersøgelse hos et laboratorium.